Nikolai I. Tjevalkov (1892-1937)

Nikolai Tjevalkov kom til verden i december 1892 i Ulala dalen, der er beliggende i Altai bjergene. Han var det 9 barn i en fattig ojroter familie ( et af urfolkene i Altai).

   I.Gurkins portræt af N.I.Tjevalkov

I skolen blev han interesseret i maling, der dengang på landet var synonymt med ikon maling. Allerede som ung erfarede han, at der fandtes en maleriets verden udenfor ikon malerværkstedet, idet han stiftede bekendtskab med den berømte Altai maler G. Gurkins værker.  Gurkin var vokset op med Altais fantastiske natur og i denne malers landskabsmalerier fandt Nikolai Tjevalkov en åndsbeslægtet. Hans drenge års store lidenskab blev naturen og malning.

Efter skoleårene ernærede han sig i en lang årrække som bonde. Først efter 1917 kom han i kontakt med nogle russiske malere, der var flygtet fra revolutionen til den fjerne Altai provins. En af disse: N. Shulpinov hjalp den unge kunstner. Hvilket betød, at han kom under indflydelse af tidens russiske landskabs maleri.

Hans navn blev kendt fra og med den første udstilling han holdt i Ulala ( nu Gorno- Altai) i 1925.

Flere af hans billeder blev udstillet i Novosibirsk og andre sibiriske byer.

I 1927 blev han bekendt med impressionisterne og disse kunstneres værker gjorde et stort indtryk på ham. Særlig gjaldt det Gauguins værker. Han overtog impressionisternes brug af lys og farver, men Tjevalkov malerier er hovedsaligt inspireret af indtryk og grundmotiver fra Altais folkeliv. Ligesom hans billeder viser påvirkning fra turkisk ornamental kunst. 

En Ojrotisk hyrde 1927
Landskabs maleri viser tydelig inspiration fra Gauguin

I disse år var der stor efterspørgsel på kunstnere i området og det gjorde, at Tjevalkov fik mulighed for at arbejde indenfor forskellige kunstretninger. Han dekorerede flere bygninger i Gorno- Altai, heriblandt Lenin huset. Ligesom han var den ledende af en gruppe illustrations tegnere for Altais forlæggere.

Hans illustrationer og da særlig hans ætsninger står på ingen måde tilbage for hans malerier. I mange af hans ætsninger genfandt man flere motiver fra Altais folkeliv.     

Han startede som kunstlærer, grundlagde en kunstnerskole samtidig med, at han opbyggede en samling af urfolks kunst fra Altai.