|
Piercer
En historie
fra de Aleutiske øer.
Dengang Piercer
var dreng, tog hans far ud for at jage edderfugle til ham. Efter
faren var skredet, gik Piercer op på hustaget. Medens han sad der,
kom der en kvinde og bortførte ham. De gik længe omkring og han
troede til sidst, at han var blevet ført til et sted under jorden,
men det viste sig, at de var i et hus. Inden i huset så han en lille
gammel mand. Da kvinden var gået sagde den lille gamling ” Dengang
jeg var en dreng, stjal hun mig, og nu er jeg blevet sådan af at
være her. Jeg aner ikke om hun var en mand eller kvinde og jeg ved
det stadig ikke. Normalt er hun ude lidt længere, når hun jager
ryper end når hun jager andre dyr”.
 |
|
Aleut jæger af Mary Ida Henrikson 1998. |
I det samme kom
kvinden ind med nogle ryper og da mørket faldt på gik hun i seng med
drengen, som hun lige havde stjålet. Drengen faldt i søvn og da han
vågnede, lod han som om han stadig sov. Kvinden sad ude på gulvet og
havde travlt med at forarbejde pilespidser og drengen så, at hun
havde skæg ligesom en mand. Efter et stykke tid lod han som om han
vågnede og han så, hvordan hun forvandlede sig til en kvinde, der
sad og tyggede indvolde. Han sagde nu til kvinden ” Jeg kunne tænke
mig at spise noget renkød”. Da det blev morgen, tog hun ud for at
jage rener til ham. Efter en stund kom hun hjem med renkød. Hun
kogte kødet, som de spiste sammen og bagefter gik de i seng sammen.
Nu havde han jo set hende som mand, så han rakte hånden ud og følte
efter, og da han var sikker på, at hun havde en kusse, begyndte de
at elske. Bagefter fortalte han hende, at han synes bedst om rypen,
hvorefter han faldt i søvn ved hendes side. Da han vågnede, var hun
allerede taget af sted. Han var ved at tage tøj på, da hun kom
tilbage med ryper. På denne måde begyndte han at leve sammen med
hende. Når han så på hende, så hun for ham ud som en kvinde og når
han ikke så på hende, blev hun til en mand.
Det fortælles, at
medens de således boede sammen, begyndte deres øjne at ligne
flammende ild – det er, hvad man siger.
Historien findes i:
Waldemar Jochelson, Knut Bergsland, Moses L. Dirks (Editor): “
Unangam Uniikangis Ama Tunuzangis: Aleut Tales and Narratives
Collected 1909-1910”. Alaska Native Language Center University of
Alaska Fairbanks 1990.
|