Journalist ved Jyllands-Posten Frede Rasmussen synliggjorde i flere artikler i Jyllandsposten problematikken og de hårrejsende konsekvenser af den danske regeringens meningsløse nedskæringer af hjælpen til Ruslands urfolk!

Frede Rasmussens artikler i JP:
"Falmende dansk ulandsstjerne", 21.december, 2004.
"Forgangslandet", 21.december, 2004
"Samernes nye vej ud af elendigheden",4.oktober, 2005.
"Debat om afvikling af bistand", 26 oktober, 2005.

Som en reaktion på disse artikler er sagen blevet taget op i folketinget af
fru Margrethe Vestager (RV).
 

UDENRIGSMINISTERIET                                Den  26. oktober 2005

Spørgsmål i Folketinget nr. S 308 til skriftlig besvarelse fra Margrethe Vestager (RV).

Spørgsmål nr. S 308 fra Margrethe Vestager (RV) til ministeren for udviklingsbistand:

"Kan ministeren kommentere afviklingen af programmet 'Østpenge til urfolk i Rusland' og dermed også udviklingsprojektet Piras, som beskrevet i Jyllandsposten d. 4. oktober 2005, og vil ministeren i sin kommentar forholde sig til, om programmets afvikling er i overensstemmelse med ministerens generelle holdning om, at bistand skal være mere end passiv forsørgelse og dermed i højere grad støtte til selvforsørgelse, som for eksempel fremført af ministeren d. 2. maj 2005 ved et debatmøde på Aarhus Universitet."

Svar:

Efter aftale med udenrigsministeren kan jeg oplyse følgende:

Danmark yder en stor og aktiv støtte til oprindelige folk i mange dele af verden. Netop fordi oprindelige folk som oftest er meget sårbare grupper, der lever i såkaldte fattigdomslommer, er kriterierne for at yde støtte til oprindelige folk lempeligere end for andre typer bistand.

Midlerne til støtte for oprindelige folk i Rusland kommer fra Udenrigsministeriets Naboskabsprogram, som løber 2004-2007, og som indeholder en Ruslandsandel, der ikke regnes som udviklingsmidler og som ikke rapporteres til DAC som udviklingsbistand.

Midlerne til oprindelige folk i Rusland søges anvendt til at støtte de oprindelige folks bestræbelser på anerkendelse, repræsentation og demokratiske rettigheder – i overensstemmelse med strategien for støtte til oprindelige folk – fordi oprindelige folk kun gennem indflydelse på egne anliggender kan opnå adgang til selvforsørgelse og bæredygtig udvikling. Midlerne fordeles en gang om året som tilsagnsbevillinger, således at den fulde projektudgift bogføres på bevillingstidspunktet.

Det projekt, der omtales i Jyllandspostens artikel den 4. oktober 2005, har fået støtte over en årrække. Senest er der således ydet en bevilling på 1,2 mio. kr. i 2004, som løber frem til projektafslutning i 2006. Projektet administreres af den danske organisation INFONOR og består i støtte til organisering af samer på Kola-halvøen.

INFONOR var med en ny projekt idé også blandt ansøgerne ved ansøgningsrunden i 2005. INFONOR blev imidlertid ikke udvalgt til at få bevilling i 2005, da Udenrigsministeriet valgte andre organisationer for at fremme bredden i involveringen af danske organisationer i bistanden. Der vil også i 2006 og 2007 blive gennemført ansøgningsrunder om fordeling af midler til støtte for oprindelige folk i Rusland.

Samer fra familiebruget Tjarr. Deres håb om en fremtid inden for rendrift blev ødelagt da den danske regering valgte at omlægge støttemidlerne til russiske urfolk. 

INFONORs kommentarer til svaret fra ministeren for udviklingsbistand.

For det første er det ikke længere rigtigt, at midlerne til urfolk kommer fra naboskabsprogrammet men derimod fra kontoret for humanitær bistand og ngo samarbejde og der har de været administreret mindst 1 år.

Herudover kan man undre sig over at udfasningen af naboskabsprogrammet i 2007 bliver nævnt i forbindelse med midlerne til urfolk i Rusland, da det jo ved en forespørgelsesdebat i folketinget i år 2000 blev besluttet at opgradere hjælpen til russiske urfolk uden, at det havde nogen sammenhæng med naboskabsprogrammet.

Dette blev jo netop besluttet af et enigt folketing ”fordi oprindelige folk som oftest er meget sårbare grupper, der lever i såkaldte fattigdomslommer” som ministeren skriver i sit svar.

Det har altid været dansk udviklingspolitiks strategi at gå ind og følge de pågældende landes egne udviklingsprogrammer. Den føderale regering i Rusland har lavet en udviklingsplan for de fåtallige urfolk i Nord, som løber frem til 2011 og INFONOR vil derfor, endnu engang, opfordre til, at man følger denne nationale russiske strategi. Hvad angår rendriften på Kola halvøen, vil vi indenfor den tidsramme i samarbejde med norsk sektion af Samerådet kunne genetablere traditionel samisk rendrift som et fælles dansk-norsk projekt.

Det projekt som er beskrevet i Jyllandsposten 4. oktober 2005 er et afsluttet projekt og har intet at gøre med det projekt, som INFONOR har modtaget 1,2 mio. kr. til i 2004. Det omtalte projekt omhandler privatisering af rendriften hos samerne på Kola halvøen medens det andet, der fik bevillingen i 2004, er et kapacitetsopbygningsprojekt til styrkelse af samernes politiske position.

Det kan lyde meget imponerende, at man har støttet over en årrække, men det er sådan, at et projekt bliver bevilget et fast beløb uanset om projektet løber over 3 mdr. eller 3 år. De eneste, der taber noget ved at projektet løber i længere tid, er INFONOR, som så ikke har nogle indtægter i den mellemliggende periode.

Fra INFONORs synsvinkel er det nødvendigt både at støtte projekter mhp. kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed samt egentlige udviklingsprojekter, som støtter infrastruktur og urfolkenes primærerhverv. Hvad angår samerne på Kola halvøen er situationen så desperat, at INFONOR vurderede, at pengene til kapacitetsopbygning vil være spildt, hvis ikke vi fik vendt udviklingen således at samerne igen selv forvalter rendriften og derved får et livsgrundlag. Derfor satsede INFONOR udelukkende på rendriften i forbindelse med ansøgningen af midler for 2005. Det fik vi desværre afslag på med den begrundelse, at man havde prioriteret kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed samt som ministeren siger i sit svar ”INFONOR blev imidlertid ikke udvalgt til at få bevilling i 2005, da udenrigsministeriet valgte andre organisationer for at fremme bredden i involveringen af danske organisationer i bistanden”.

Denne udvidelse i involveringen undres vi meget over, da den jo kommer samtidig med at midlerne skal udfases. Det tager lang tid at få indgående kendskab til et område og dermed opnå ekspertise, så hvad er det egentlig, der skal opnås med denne nye involvering? Når det hvert år er nye der inddrages, hvordan sikres sammenhængen i projekterne da?

Ministeren skriver i sit svar til Margrethe Vestager at ”midlerne til oprindelige folk i Rusland søges anvendt til at støtte de oprindelige folks bestræbelser på anerkendelse, repræsentation og demokratiske rettigheder – i overensstemmelse med strategien for støtte til oprindelige folk”.

Hvis dette er undskyldningen for ikke at ville støtte projekter som for eksempel rendriften på Kola Halvøen, så mener INFONOR, at dansk strategi for støtte til oprindelige folk bruges imod dem i stedet for som en hjælp. Vi vil gøre opmærksom på, at næstformanden i Samerådet (norsk sektion), Olav Mahtis, har udtalt, at bestræbelserne på privatisering af rendriften på Kola halvøen har højeste samepolitiske prioritet.

I øvrigt undgår ministeren helt i sit svar at gøre det klart at midlerne udfases. Det nævnes, at der er mulighed for at søge midler i 2006 og 2007, men hvad er beløbsrammen?