Lev Jakovlevich Sternberg ( 1861 – 1927)

Sternberg regnes for en af Ruslands betydeligste etnografer og forskere i urfolks samfundene på Sakhalin og i Amur distriktet. 

Lev Jakovlevich Sternberg ( 1861 – 1927).

Han blev født i en lille by Sjitomir, der er beliggende i det vestlige Ukraine. Han tog en gammelsproglig studentereksamen, hvilket førte ham ind på matematik og fysik studiet på St. Petersborg universitet. På det tidspunkt var St. Petersborg universitet det absolutte center for intellektuelle og politiske bevidste unge og allerede i 1882 blev Sternberg arresteret for deltagelse i studentermøder og hjemsendt. I årene 1883 – 86 studerede han jura ved Novosibirsk universitet.  

Her kommer han i forbindelse med revolutionære kredse og bliver aktiv medlem af ” folkenes vilje”. Han arresteres og tilbringer 3 år i isolation i det lokale fængsel i Odessa. Tiden i fængslet bruger han bl.a. på sprogstudier, historie og politisk videnskab. Han dømmes til 10 års forvisning [1]. I maj 1889 ankommer han som forvist til Sakhalin, hvor han bliver deporteret til en fjern og isoleret egn langt imod nord. Her møder han halvøens urbefolkning nivhen (giljakker) og han begynder at studere deres levevis og sprog. Han erhverver sig viden gennem deltagelse i dagliglivet tager med på jagt og fangst ture, ligesom han benytter sig af informanter. Han gennemfører en optegnelse over nivhen familier, der bor på Sakhalins nordvest kyst og derpå en optegnelse over: nivhen, ultjer og evenker på østsiden af Sakhalin.

Giljak på Sternbergs tid.

 Han opsummerede de samlede optegnelser i værket: ” Giljakkerne på Sakhalin”. I sommeren 1892 tog han til det sydlige Sakhalin, hvor han beskæftigede sig med studiet af arkæologiske genstande. Ligeledes er han beskæftiget med at etablere et museum i Aleksandrovskoe. I 1895 får Sternberg tilladelse til at besøge kontinentet for at udforske indlands nivhen i Amur området. Han gennemførte 3 ekspeditioner henholdsvis til: Nivhen i amurlandet, oroker ved Sungari floden og til Udeger ved kejserens havn.          

I 1897 fik han amnesti og tilladelse til at vende tilbage til Zitomir, hvor han opholdt sig under politi kontrol.

I de 8 år, som Sternberg havde tilbragt i eksil, havde han gennemført studier af Nivhen sociale organisation på Sakhalin så vel som i amur området. Han havde indsamlet videnskabelige oplysninger om deres etnologi, sprog, folklore, om dagliglivet og om deres religiøse forestillinger. Han overlod sine data til Sakhalins museum ligesom han overlod sin arkæologiske samling til museet i Kharbarovsk. Ligesom de fleste etnografer på hans tid, forsøgte Sternberg at indsamle information om alle sider af urfolkenes liv. Han indsamlede genstande (etnografika) og foretog som sagt også arkæologiske udgravninger. I dag vil man nok vurdere hans væsentligste indsats indenfor: demografi, slægtskabs terminologi og urfolkenes egne udsagn om sædvaner, trosforestillinger og sædvaneret.     

Forviste fanger i Sibirien. Blandt de politiske fanger var mange intellektuelle der som Sternberg og Bogaraz fordybede sig i studiet af urfolkene.

 Hjemme igen arbejdede han for forskellige videnskabelige tidsskrifter og foretog lingvistiske studier. År 1900 tog han til St. Petersborg, hvor han færdiggjorde sit store værk om ” mønster i studiet af giljakkernes sprog og folklore”. Han udgav ligeledes flere artikler til et nyt leksikon. Året efter blev han ansat på museet for etnologi og antropologi. I de følgende år deltog han aktivt i etableringen af fjernøstlige studier ved universitetet og var med til at udarbejde grundlaget for højere uddannelser i etnografi. Var toneangivende i diverse udvalg og komiteer, der videnskabeligt beskæftigede sig med urfolkene. Han var med til at danne ” Nordens institut”. Takket være Sternbergs indsats udviklede museet for etnologi og antropologi i St. Petersborg sig til et af verdens største på området.   

Bøger til natbordet:

Lev. Sternberg: “The Social Organization of the Gilyak”. Med efterord af Bruce Grant. University of Washington Press.  Seattle 1999.