Angående fald i dansk støtte til urfolkene i den Russiske Føderation.

Den danske støtte til oprindelige folk i Rusland baserer sig på den dansk-grønlandske politik i Arktisk Råd. I 2004 falder støtten gennem Dancea-programmet (Miljøstyrelsen) væk samtidig med at den støtte der ydes via Udenrigsministeriet udfases. Nedskæringerne forekommer administrativt bestemt, da bevillingerne til oprindelige folk i Rusland ikke længere omtales direkte i Finansloven, modsat tidligere.

1:Situationen:

År 2000 var situationen så katastrofal for de russiske urfolk, at WHO slog alarm og opfordrede mulige donorlande til at træde i karakter. Man fremhævede, at de voldsomme socio-økonomiske omvæltninger i Rusland havde katastrofale indvirkninger på urfolkenes helbred og demografiske situation. Sammenlignet med den øvrige befolkning i føderationen blev urfolk behandlet langt oftere for en lang række sygdomme, ligesom de havde et større behov for og forbrug af medicin. Øre, næse og halssygdomme er mere udbredt blandt urfolkene end blandt indvandrere, der bor i samme område som urfolkene. Dødsraten for urfolkene er højere end for andre befolkningsgrupper, børnedødeligheden er særdeles høj. Dødsfald ved ulykker og selvmord er 3- 4 gange højere end for resten af befolkningen. WHO fremhævede, at urfolkenes helbredssituation blev forværret gennem miljøforurening og den påfølgende forgiftning af fødekæden, som var særlig faretruende i de arktiske landområder. Konklusionen var, at de russiske urfolk var de dårligst stillede af alle Ruslands fattige samfundsgrupper. Det var ikke blot et spørgsmål om elendig eller ingen indkomst, det var også et spørgsmål om dårlige boliger, dårlig ernæring, slet påklædning (ofte i et klima der kan gå ned til minus 50 grader). Hertil kommer den århundrede lange systematiske nedbrydning af urfolkenes kultur og primærerhverv: rendrift, jagt og fangst.

Nu 4 år efter denne alarmerende rapport er situationen i bedste fald den samme men mange steder er situationen forværret. De få lyspunkter, der reelt er, vil hurtigt slukkes, hvis indsatsen for at hjælpe urfolkene stopper på halvvejen. 

Rusland selv er meget langt fra at kunne håndtere en effektiv støtte til urfolkene. Formanden for den russiske delegation S.V. Kondratjev udtalte således på kommissionen for menneskerettigheders møde i Geneve i år:” Uanset de succeser Ruslands regering allerede har opnået, erkender landet (den russiske føderation) at de problemer, som urfolkene kæmper med endnu er langt fra at blive løst”. I august 2004 er en række love vedr oprindelige folks rettigheder i Rusland blevet ophævet af dumaen og præsident Putin.

1.1:Den særlige russiske situation:

Rusland er ikke i bistandssammenhæng et traditionelt udviklingsland men derimod et moderne samfund, der i mange af yderområderne er brudt sammen, et forhold der gør, at behovet for hjælp i Rusland og den form for hjælp, der skal gives, ikke umiddelbart er sammenlignelig med traditionel bistandshjælp. Der er et behov for utraditionelle løsninger som f.eks. mange små projekter indenfor erhvervssektoren, der kan sætte gang i den lokale beskæftigelse. Nogle beder om en bådmotor eller et par snescootere, et fiskenet eller ski så børnene kan komme i skole om vinteren. En sådan form for hjælp har vi endnu ikke kunnet få tilslutning til. Medicinsk hjælp er et andet akut område, hvor vi heller ikke har kunnet få støtte (her er vi blevet henvist til katastrofe hjælp, men som sagt er Rusland utraditionel i bistands sammenhæng og denne type for hjælp falder udenfor katastrofe hjælpen. Altså er der ingen hjælp at hente!). Igen er der tale om små beløb, som efter vores mening kunne gives indenfor en rammebevilling. Både hjælp til små beskæftigelsesprojekter på landsby plan og medicinsk hjælp ville kunne afværge den skæbnesvangre affolkning af landsbyerne, som pågår nu. I den forbindelse skal man tænke på, at landspørgsmålet ikke er løst i Rusland og de landområder, som urfolkene forlader, vil de aldrig i fremtiden kunne gøre krav på.

Fattigdom, sult, sygdom og alkoholisme er udbredt i Rusland, og urfolkenes status nederst i det sociale hierarki gør dem særdeles udsatte.

2:Hvad er der gjort fra dansk side:

Strategi for dansk støtte til oprindelige folk fra 1994 indeholdt ingen muligheder for økonomisk hjælp til russiske urfolk. Imidlertid åbnede man op samme år for regulær bistand gennem Miljøstyrelsen under DANCEA-programmet (Danish Cooperation for Environment in the Arctic), der er rettet mod oprindelige folk i Arktis. I starten var det et meget beskedent beløb, der blev anvendt, men efterhånden blev det udvidet, ikke til noget stort beløb men til en passende størrelse. Støtten fra Miljøstyrelsen har gennem årene skabt mulighed for, at danske/grønlandske ngo’er og konsulentfirmaer med viden og kompetence på området har kunnet gennemføre flere vigtige projekter samt styrke videns basis på området og opbygge netværk. 4. maj 2000 afholdt Folketinget en forespørgelses debat om oprindelige folk fremsat af: Hans-Pavia Rosing (S), Ellen Kristensen (V), Per Stig Møller (KF), Margrete Auken (SF), Peter Skaarup (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Keld Albrechtsen (EL), Jann Sjursen (KRF) og Tom Behnke (FRI).

I den forbindelse vedtog Folketinget enstemmigt med 106 stemmer en dagsorden, der bl.a. skulle sikre en opprioritering af støtten til urfolk i Rusland. Efterfølgende blev der afsat en pulje på 2 mill. kr. indenfor øststøtten til urfolk i Rusland. Disse penge kom til udbetaling i 2001, denne pulje har altså kun eksisteret i 4 år. Puljen er heldigvis blevet udvidet frem til nu, hvor den er på 5 mill. kr. og er blevet flyttet fra øststøtten til ngo kontoret. Denne pulje har den indlysende fordel, at projekterne ikke behøver at være bundet op på miljøspørgsmål og midlerne herfra har derfor kunne tilgodese områder, som man ikke kunne dække med støtten fra Miljøstyrelsen. Prioritering af puljens midler blev lagt på støtte til bæredygtig økonomisk udvikling af de russiske urfolks lokalsamfund samt kapacitets-opbygning af deres organisationer, herunder på lokalt plan. Alt i alt komplimenterede de 2 former for støtte til russiske urfolk hinanden på en fornuftig måde. Den danske støtte gjorde det muligt for projektholderne at tilgodese de fjernest boende folk og de små samfund, som ingen muligheder har for selv at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og som aldrig ville få en chance i de stort anlagte EU projekter. Man kan sige, at med ganske få midler blev der opnået store resultater.

3:Det nuværende problem:

Det blev anmeldt på et møde i år mellem projektholdere i Rusland og Udenrigsministeriet, at man fra og med 2005 vil skære ned med en mill. om året i urfolkspuljen. Samtidig melder man fra Miljøstyrelsen, at man ikke længere vil støtte urfolksprojekter i Rusland. Denne beslutning er vidst taget på baggrund af en evaluering, hvor man overhovedet ikke har taget hensyn til de berørte parters mening. Hvorfor støtten skal falde bort inden man er kommet ordentligt i gang og inden der foreligger nogen oversigt over, hvad der er opnået og hvad der bør gøres yderligere, er en gåde! Nedtrappes hjælpen til de russiske urfolk på nuværende trin af udviklingen vil en del af de investeringer, der allerede er foretaget være spildt, da forholdene ikke i mindste måde er stabiliseret i udkantområderne, hvor urfolkene lever.

Victoria fra Lovozoro. Danmark har råd og muligheder for at være med til at skabe hende en fremtid.

4:Hvad der bør gøres:

I stedet for at skære ned i støtten til urfolk i Rusland bør der ske en opprioritering og en målrettet langtidsstrategi, således at Danmark lever op til de gode intentioner fra folketingets forespørgelses debat 4. maj 2000. En sådan strategi kunne, som et minimum, slutte an til Den Russiske Føderations egen udviklingsstrategi for nord områderne (Økonomisk og Social udvikling af de små nordlige urfolk frem til 2011. Den føderale regerings Resolution No. 564), som løber frem til 2011.

En samlet miljøindsats i Arktis bør naturligt også fortsat omfatte de arktiske landes oprindelige befolkninger og herunder de russiske urfolk (her tænkes på midlerne under Miljøstyrelsen).

Endvidere ville det være gavnligt, hvis man tog hensyn til de særlige russiske forhold, således at hjælpen kom til at omfatte støtte til bæredygtig økonomisk udvikling af de russiske urfolks lokalsamfund samt kapacitets-opbygning af deres organisationer, herunder på lokalt plan. For øjeblikket gives der fra puljen i udenrigsministeriet udelukkende hjælp til kapacitets-opbygning. Ligeså vigtig denne indsats er, må man ikke overse, at det er dybt forarmede mennesker, der er tale om og hvis de ikke har til dagen af vejen, så er pengene til kapacitets-opbygning ikke meget værd.

5:Danmark – Arktis – Rusland:

Sammen med Grønland er Danmark et arktisk land med alt, hvad det indebærer af internationale forpligtelser. Især det Grønlandske, men også det arktiske fællesskab og samarbejde, har internationaliseret dansk videnskab og politik. Vi er stolte, fordi Beringstrædet bærer en danskers navn, men hvad med inuit og de andre urfolk der bor ved Beringstrædet. Bekymrer vi os om dem? Samerne på Kola- halvøen svarede engang skat til det dansk- norske kongedømme. Danmarks arktiske fortælling tog sin begyndelse, da Christian den 4. i 1599 resolut tog op til Finnmarken og Kola-halvøen for at hævde dansk – norsk overhøjhed og ret til at inddrive skatter af samerne. I dag er det ikke et spørgsmål om overhøjhed i Arktis men om et moralsk imperativ om en målrettet indsats til fordel for de russiske urfolk i Nord. En indsats – der viser agtelse for vores fælles arktiske arv.