|
Aleut
 |
| Henry Wood Elliott:
Traditionel aleutisk hvalfangst fra Baidarka. |
Navn: Aleuter.
Eget navn: Unangan (kyst
folket) muligvis kun de østlige aleuter, allíthuh (fællesskabet).
Lokale grupper bruger egne navne for dem selv.
Russisk navn: Aleuty.
Sprogfamilie: Eskimo-Aleutisk
hørende til Paleo-Asiatisk.
Dialekter: Attu (vestlige
grupper), Atka og Unalaska (østlige grupper). Dialekt forskellene er
små og aleuterne forstår gensidigt hinanden. I dag er aleuterne
dobbelt sproget. På den amerikanske side taler befolkningen engelsk
og aleutisk og på den russiske side taler de russisk og aleutisk.
 |
| Aleutisk bygd Ignaluk på
lille Diomede øen i Beringstrædet. |
Befolkningsantal: Da russerne
først kom her i 1741 under Vitus Berings ekspedition var næsten alle
øerne beboet. Aleuternes antal var omkring 25,000. Kolonimagten
udførte massemord på lokalbefolkningen, hvilket tilsammen med
nyindførte sygdomme reducerede befolkningen drastisk. I 1834
konstaterer missionæren og etnografen Veniaminov, at der kun er
2,500 tilbage. I 1945 beregnede antropologen A. Hrolicka aleuternes
antal til ca. 1,400. I dag regner man med, at deres antal på
verdensplan er omkring 6000. Dele af eskimo befolkningen i det
sydøstlige og sydlige Alaska regner sig selv for aleuter. På de
russiske Kommando øer er der kun nogle få hundrede tilbage.
Hvor bor de: På øgruppen
Aleuterne, sydvestlige del af Alaska halvøen og Shumagin øen. Siden
begyndelsen af 1900 tallet er aleuter flyttet tilbage til Kommando
øerne og Bering øen, som hører til Rusland.
 |
| Aleutisk traditionel hat
for mænd. De 4 udstikkere bagerst på hatten er lavet af hvalros
skæg og viser, at hattens ejer har dræbt 4 hvalrosser. |
Kultur og erhverv: Aleuterne
har altid fået deres indkomme fra havet. Her driver de jagt på
hvaler, sæler og andre havpattedyr ligesom de fanger fisk. I
fortidens samfund delte aleuterne fangsten mellem alle i samfundet.
I dag har man en pengeøkonomi, men flere steder lever den gamle
tradition videre på lidt andre betingelser. Man har i dag også
pelsfarme, kvægdrift og begrænset havebrug.
Musik: Aleuterne havde en højt
udviklet sangtradition. I. Veniamov (1797-1879)skriver, at alle
bopladser havde utallige episke sange som priste fortidens
storfangere og kultur helte. Disse sange, der priste fortidens
helte, blev sunget af mændene til akkompagnement af en tamburin. Man
havde også shaman sange, der blev benyttet, når man fremstillede
amuletter. Ligeledes fandtes der en stor fortæller tradition både
med epos, eventyr, myter og sagn. Mellem 1909 og 1910 indspillede
den russiske antropolog Vladimir Jochelson flere aleutiske sange og
fortællinger på cylindre,
der i dag opbevares i St. Petersborg.
 |
| Vitus Bering grav på
Beringøen. Vitus Bering kom fra Horsens og blev ansat som
ekspeditionsleder af den russiske zar Peter den Store. Under
hans anden ekspedition til det, der i dag hedder Bering Strædet,
døde han. |
Kolonihistorie: Koloniseringen
begyndte i midten af det 18. århundrede, hvor russiske søfolk,
handelsmænd og forretningsmænd slog sig ned på øerne. De russiske
kolonister behandlede den lokale befolkning ualmindeligt
modbydeligt. Slaveri var udbredt ligesom drab hørte til dagens
orden. Russisk påvirkning af kultur og sprog viste sig hurtigt. I
starten af det 19. århundrede var stor set alle aleuter på de
russiske besiddelser konverteret til den russisk ortodokse kirke.
Kirken var et effektivt redskab til at kontrollere og overvåge
befolkningen. På Bering øen har russisk endnu ikke spoleret det
aleutiske sprog. Andre steder som f.eks. på Mednye øen taler næsten
alle aleuter russisk til daglig. I sovjet perioden blev øgruppen
Aleuterne igen udsat for en stor russisk indvandring. I dag er der
mange blandede ægteskaber. Børn af disse blandede ægteskaber har
også blandede identiteter. Almindeligvis regner de sig for russere,
hvis de opholder sig på fastlandet og når de kommer tilbage til
øerne, regner de sig for aleuter.
 |
| Samman med den russiske
kolonisation kom den russiske kirke og mission. Gradvist overgik
de aleuterne til den nye tro. De fik endda deres egen helgen
Peter, der her på ikonet er afbilledet i traditionelt aleutisk
tøj. |
Koloniseringen betyder for mange
urfolk verden over, at deres land blev delt mellem 2 eller flere
nationalstater således også med øgruppen Aleuterne, der er delt
mellem Rusland og USA. Et forhold der gør en fælles overlevelses
strategi vanskelig for de aleutiske folk. Under den kolde krig var
det umuligt at samarbejde henover grænserne, men efter
Sovjetunionens opløsning er der opstået forskellige former for
samarbejde imellem aleuter i Rusland og USA.
Miljøproblemer: Rusland har for
nyligt, i strid med egne love, givet Japan ret til laksefiskeri med
drivgarn indenfor den beskyttede zone omkring Kommando øerne. Man
kan derfor frygte, at der i nær fremtid vil ske store skader på
laksebestanden.
I 1993 blev Kommando øerne erklæret
for Zapovednik (beskyttet natur område), uden at man tog urfolkene
med på råd. Resultatet blev, at urfolkenes muligheder for at leve af
jagt og fangst praktisk talt er umuliggjort.
De amerikanske aleuters organisation:
Aleutian/Pribilof Islands Association, har en hjemmeside:
http://www.apiai.com/
Der findes også et e-mail baserede
kommunikations netværk, for folk der er interesserede i Aleuterne.
Diskussionerne på dette netværk omhandler næsten udelukkende de
amerikanske aleuter:
http://lists.uaa.alaska.edu/mailman/listinfo/aleut-l
Peter Ulf Møller:” Strandet
i Europa” . Gyldendal, København 2001.
( En japansk skibsbesætnings oplevelser i Rusland 1783-1793.
Japanerne strander på Amchitka der hører til øgruppen
aleuterne. Man få en god etnografisk indføring af forholdene
på den tid. Bogen giver også en beskrivelse af russisk
kolonisation og forholdet til urfolkene på Kamtjatka og
Sibirien)
|