Vladimir K. Arsenjev 1872- 1930 Amur landets etnograf

Arsenjev kom i 1900 fra St. Petersborg til Vladivostok. På det tidspunkt var han en ung officer i den kejserlige russiske hær. Han kom til at bo 30 år af sit liv i det fjernøstlige Rusland. Under dette lange ophold udførte han 12 store ekspeditioner, hvor han sammen med sine mænd gennemrejste tusinder af kilometer ukendt tajga i Primorski og Khabarovski territoriet. Disse ekspeditioner var banebrydende for vores viden om områdets geografi og etnografi.

Fra venstre Arsenjev og Dersu Uzala.

 Arsenjev var den første, der i detaljer beskrev Sichote-Alin bjergkæden, der består af mindre skovklædte bjerge som sjældent når over 6000 fods højde. Den skov der dækker Sikhote- Alin er meget lavstammet og gammel. Den består primært af lærk og andre nåletræer, men her findes også egetræer. I disse skovklædte bjergegne kan man støde på den brune bjørn, ulv, los, zobel men også dyrene fra de sydligere egne dukker op her. Det gælder den sorte bjørn, tigeren og leoparden. Arsenjev kortlagde også områdets floder og bifloder og beskrev deres længde, dybde og strømforhold. Han navngav mange: bjergpas, bjergtoppe og andre geografisk betydningsfulde steder. For det meste anvendte han navne, som blev anvendt af de lokale kinesere og udeger. Landets fantastiske plante og dyreliv fascinerede Arsenjev og han bestemte flere biogeografiske afgrænsninger for mange planter og dyre arter. Begejstret, som han var for etnografi, indsamlede han mange vigtige oplysninger om områdets urfolk, deres religion og om shamaner. Ligesom han indsamlede arkæologiske genstande, der i dag findes på mange regionale museer.

Arsenjev skrev 60 artikler om sine ekspeditioner og 20 bøger plus en del pjecer. Hans bøger er oversat til: tysk, engelsk, japansk og dansk. Blandt hans mest læste bøger er en trilogi, der beskriver 3 ekspeditioner som fandt sted mellem 1906 og 1910. I ” Omkring Ussuri” beskriver den første ekspedition, der undersøgte den sydlige Sichote-Alin bjergkæde, for derefter at fortsætte mod Ternei bugten og Ussuri floddeltaet. I den anden bog ”Dersu Uzala” (dansk: Jægeren fra den Sibiriske urskov) følger vi ekspeditionens videre færd nordpå og mod vest. I den sidste bog ” I Sichote-Alin bjergene” beskrives ekspeditionens rejser fra Khabarovsk til Sovetski Gaven på Stillehavskysten. Arsenjev udødeliggjorde gennem sine bøger flere af medlemmerne i ekspeditionerne, men mest af alle Dersu Uzala. Han var en ældre nanaj, der fungerede som guide for ekspeditionen. Mellem de to mænd: Arsenjev og Dersu Uzala udvikledes gradvist et sjældent varmt venskab.  Dersu lærte Arsenjev mangt og meget om, hvordan mennesket kan leve i harmoni med naturen og hvordan naturen kan leve i mennesket. De værdier og tanker Arsenjev erhvervede gennem Dersu beholdt han resten af livet.

Nanajerne og udegernes totem dyr den sibiriske amur tiger.

Dersu Uzala blev som ung overfaldet af en sibirisk tiger og han var døden nær, da han efter lang tids søgen endelig blev fundet og behandlet for bid og skrammer. Dersu frygtede tigerens styrke og raseri men på samme tid ærede han den som tajgaens sjæl. Nanajerne og udegerne kalder tigeren amba. Tigeren betragtes som beskytteren af den værdifulde gensing rod og af samme grund kunne Dersu aldrig drømme om at dræbe en tiger. Urfolkene i Sydøstasien dræber aldrig tigeren, undtagen når den går efter mennesker.       

Mange af de konklusioner Arsenjev drog af sine iagttagelser er i dag mere aktuelle end nogensinde. Han advarede imod den økonomiske udvikling i Primorski og Khabarovski territoriet. Især var han bekymret over den uhæmmede skovhugst, som fandt sted.

Arsenjev var ligeledes dybt bekymret for urfolkenes fremtid. Han så, hvordan de blev trængt bort fra deres landområder af koloniseringen og hvordan deres antal år for år formindskedes. Han sendte derfor en opfordring til regeringen om at iværksætte et program for området, der skulle have til formål at rede urfolkene og deres kulturer samt varetage den videnskabelige og historiske arv. I dag er mange områder, hvor der før boede urfolk, forladt og man må desværre se i øjnene, at Arsenjevs rednings plan for området stadig ikke er iværksat her 130 år efter hans død. 

Arsenjev familiens hjem i Vladivostok er i dag museum. Udstillingen inkluderer Arsenjevs kompas og hans pibe foruden flere andre personlige genstande og familiens møbler. Samlingen fortæller om Arsenjevs liv og rejser samt videnskabelige arbejder. Herudover er der et Arsenjev museum i Vladivostoks indre by, som omfatter: naturhistorie, antropologi og historie.

Sichote- Alin.

I dag er Sichote-Alin på listen over UNESCOs verdensarv (World Heritage). Begrundelsen for at optage Sichote-Alin på listen var bl.a.:

”Området hører til et af verdens mest enestående natur egne. Kombinationen af istids historie, klima og højdekurver, har bidraget til udviklingen af et af de rigeste og usædvanligste tempererede skove i verden. Områdets specielle karakter har resulteret i de mest forbavsende bestande af planter og dyr. Subtropiske arter som f.eks. tigeren og Himalaya bjørnen deler habitat med typiske repræsentanter for den nordlige tajga: den brune bjørn og rensdyret. Sichote-Alin er også vigtig for bevarelsen af udryddelses truede arter så som: skalleslugeren, amur tigeren og Blakistons fiske ugle (opkaldt efter Thomas Blakiston, der opdagede det første eksemplar i 1883 på Hokaida). I dag er der under 1000 eksemplarer på verdensplan.

Bøger til natbordet.

V.K. Arsenjev: ” Jægeren fra den sibiriske Urskov”. ASBO Forlag, Aalborg.