|
Brug INFONOR
INFONORS bestyrelsesmedlem
Miriam Weiss sammen med Sebastean og Elizabeth der fodrer den hvide
ren.
INFONOR er en åben
demokratisk organisation, hvor alle, der interesserer sig for vores
arbejde kan blive medlem. Vi har en formand, næstformand, redaktør
og en bestyrelse, der vælges på vores årlige generalforsamling.
Bestyrelsen mødes i gennemsnit en gang om måneden for at diskutere
og planlægge foreningens arbejde. Bestyrelsens arbejde er
frivilligt, og vi har også forskellige frivillige aktivister
knyttet til de forskellige arbejdsopgaver. Interesserer du dig for
urfolk i Rusland, så er det en god ide at blive aktivist på
INFONOR. Mulighederne er mange og vi kan med garanti sige, at du vil
lære meget, både om de folk vi beskæftiger os med og også om,
hvordan man arbejder som græsrod og NGOer (ikke statslig
organisation).
Fra venstre INFONORs formand
Claus Oreskov og INFONORs bestyrelsesmedlem i Nuuk Gunnar Alu
Petrussen.
Er du videbegærlig ?
På vores adresse: St. Annagade 29, har vi en lille
bogsamling, som vokser støt, ligesom vi har en del tidsskrifter om
Arktis, miljø, urfolk og Rusland, som du er velkommen til at komme
og kikke i. Du er også velkommen til at kikke forbi og få en snak
omkring urfolk i Rusland og Arktis.
Murmansk tv. INFONORs projekt
koordinator Hans Christian Heickendorf sammen med Aleksandra
Artieva fra OOSMOs informations kontor i Murmansk.
Vores kontaktnet.
INFONOR har et omfattende kontaktnet blandt urfolk i Rusland og
blandt forskere og NGOer i Rusland og Europa, der beskæftiger sig
med emnet. Vi har tætte forbindelser til skandinaviske søsterorganisationer
og enkelindivider. I 1999 tog INFONOR initiativet til oprettelsen af
CHUM-samarbejdet og CHUM-listen. CHUM-samarbejdet er et netværk
mellem russiske urfolk og forskere og NGOer fra hele verden. Vi mødes
til CHUM-møder og ind imellem disse møder opretholder de enkelte
individer og organisationer selv deres gensidige forbindelser.
CHUM-listen er et E-mail netværk, hvor CHUM-deltagerne udveksler
erfaringer.
Til venstre INFONORs redaktør
Peter Jessen sammen med V. N. Dobrynin, som kommer fra Beringøen,
Hvor den danske polarforsker Vitus Bering ligger begravet.
|