En bog ingen kommer udenom

Boganmeldelse af Claus Oreskov

Bogen er skrevet som en hyldest til en af antropologiens betydeligste banebrydere, Franz Boas. Den følger Boas forsøg på at fremstille en sammenhængende fortælling om urfolkene i det nordlige Stillehavsområde på begge sider af Bering Stræde.  

Forhistorien begynder tilbage i 1980erne, hvor en forskergruppe ved Smithsonian National Museum of National History  påbegyndte arbejdet med en udstilling om urfolkskulturerne i Sibirien og Alaska: Crossroads of Continents. Det var en udstilling, der pegede både bagud og fremad, idet den analyserede både urfolkenes historie i det nordlige Stillehavsområde og antropologien som akademisk arbejdsfelt. Det centrale spørgsmål for Boas i 1890erne blev også det centrale for udstillingen nemlig: hvorvidt nuværende antropologi kunne bidrage med svaret på Nordamerikas urfolks oprindelse, historie og deres relationer til sibiriske urfolk. I  100-året for Jesup North Pacific Expedition (1897 - 1902) kom muligheden for at genformulere de spørgsmål, der optog antropologien for 100 år siden. Nye perspektiver, som byggede på 100 års antropologiske teoretiske og metodiske landvindinger, skulle afprøves i en ny geopolitisk kontekst. Først af alt betød det kulturudvekslinger og forskning på tværs af Bering Stræde. Initiativet blev kaldt Jesup 2. Meningen var at undersøge den oprindelige Jesup ekspeditions upublicerede manuskripter, fotografier, personlige papirer, noter, nodeoptegnelser fra samlinger både i Nordamerika og Rusland.

Det var Frans Boas, der udformede alle The Jesup North Pacific Expeditions feltprogrammer, formål og planlægning af publikationer. Ekspeditionen blev organiseret af professionelle: etnologer, arkæologer, folklorister, linguister og fysiske antropologer fra USA, Tyskland og Rusland. Douglas Cole og Nikolai Vakhtins skildring af forberedelserne og planlægningen af ekspeditionen er spændende og nervepirrende som en gyser. På et tidligt tidspunkt af planlægningen var det hele nær væltet p.g.a. det kejserlige Ruslands racistiske jødelove. I følge loven kunne den tysk- jødiske forsker, Laufer, ikke få indrejsetilladelse til Rusland, og først da sagen havde været forelagt zar Nikolaj den Anden kom den ventede indrejsetilladelse. Etnografika blev indsamlet, og den geografiske udbredelse af kulturelementer blev dokumenteret efter de nyeste grundidéer om kulturspredning og sammenlignende kulturstudier. Der blev publiceret 11 bind omfattende 31 seperate videnskabelige reporter. Alligevel nedkom Boas aldrig med nogen endelig sammenfattende monografi over resultaterne. Ekspeditionens største bedrift var at indsamle enorme mængder af information og data i en tid med skæbnetunge forandringer i urfolkenes liv. Ligesom det blev fastslået, at der i lange tider var opretholt kulturelle forbindelser mellem den gamle og nye verden tværs over Bering Stræde. 

Nærværende bog er et resultat af en af de mange aktiviteter, der kom ud af Jesup 2. Vi indføres i de revurderinger af det historiske materiale, som videnskabsmændene nåede frem til. Alt i alt kan man opdele resultaterne i 3 grupper: (a) baggrunden og de intellektuelle forudsætninger for ekspeditionen; (b) en kritisk vurdering af feltarbejds- og indsamlingsmetoderne og (c) de forskellige arkivers holdbarhed som bevismateriale for ekspeditionens resultater. Hertil kommer forskellige godbidder som f.eks. Frans Boas fremlægning af ekspeditionens resultater på den 16. internationale amerikanist kongres i Wien i 1908. Boas skitserer ekspeditionens arbejdshypotese, samtidig forkaster han to af tidens markante teorier. Denne tese var et forsøg på at besvare et af de store spørgsmål i datidens antropologi nemlig, hvordan man forklarede ligheder i kulturtræk mellem geografisk adskilte kulturer! Nogle forskere, især repræsentanter for den britiske skole, så disse ligheder som bevis på en parallel evolution, som omfatter hele menneskeheden overalt på kloden. Andre forskere mente, at tilsvarende ligheder skyldes analoge psykiske love, som demonstrerer stor ensartethed overalt i verden. Boas model hævder, at ingen af de to modeller kan forklare ligheder mellem adskilte kulturer fyldestgørende. I stedet plædere han for, at man medregner muligheden for analoge psykiske love og samtidig inddrager en historisk analyse af spredning af kulturtræk ( såkaldt diffusionisme), hvorved ligheder mellem forskellige folk forklares med en fælles historie. For at forstå de enkelte kulturer var det ikke nok at se dem i sammenhæng med andre kulturer, men det var også vigtigt at anvende de pågældende folks egne fortolkninger af deres sædvaner og ritualer, dvs. de objektive ligheder mellem forskellige kulturer skal også forklares udfra deres subjektive betydninger. Det er vigtigt for Boas at betone, at den subjektive betydning omfatter et kompleks af: perception, tanker, følelser og attrå. Ligeledes understreger han vigtigheden af, at det er gennem den subjektive betydning, at et nyt kulturtræk inkorporeres i helheden. 

Vladimir Jochelson, Norman G.Buxton og Vladimir Bogoras

Medens den amerikanske side af ekspeditionen med Boas i spidsen er velkendte i vesten og i særdeleshed i USA, så kniber det med viden om de russiske forskere der deltog. Det skulle der nu være rådet bod på, idet flere artikler grundigt behandler de russiske forskere og deres forskningsindsatser. Ligesom Jesup North Pacific Expedition var med til at udforme amerikansk antropologi, så var ekspeditionens indflydelse ikke mindre på den russiske side. Nikolai Vakhtin skriver, at vil man studere den russiske antropologis rødder, så kommer man ikke udenom Jesup North Pacific Expedition! Det arbejde, der her blev gjort, lagde grunden til en forskertradition indenfor social antropologi, lingvistik og etnografi. Vi får desuden levnedsskildringerne af Vladimir Jochelson, Vladimir Bogoras og Lev Shternberg, som var den trojka, der deltog på russisk side, og som senere kom til at udgøre potentialet for udviklingen af antropologien i Rusland & Sovjetunionen. Alle tre var som unge involveret i revolutionær virksomhed imod zarens despotiske styre, og de blev dømt til flere års fængsel, senere fik de 10 års forvisning til Sibirien. Som revolutionære havde de en særlig interesse i ”folket” og disses levevilkår. I Sibirien var der altid brug for uddannede folk, og de tre blev sat til at udarbejde statistikker over befolkningsgrupper og folkelivsbeskrivelser. Efterhånden udarbejdede de flere værdifulde antropologiske monografier. På denne måde restituerede de sig socialt, og de fik muligheden for at blive ansat på det videnskabelige akademi efter deres eksil. Forud for ekspeditionen sendte Boas etnografiske bøger til de tre, ligesom han anbefalede en læseplan. Et særligt kapitel beskriver Shternbergs arbejde, og hvorfor dette aldrig kom med i de officielle publikationer. En bibliografi over resultaterne fra ekspeditionen og relaterede videnskabelige tryksager er udarbejdet af Igor Krupnik. Selvom der er tale om et videnskabeligt værk med stor tyngde, kan jeg ikke lade være med at anbefale bogen for alle interesserede i Bering Strædets antropologi. Den er skrevet i et let læseligt engelsk og må betragtes som et absolut must!

Bogen er den første i en serie: Contributions to Circumpolar Antropologi, som udgives af Smithsonian Institution.