Karelske piger igang med at bage tærter

Egne navne: Karjalaiset, karjalasjet (sproget: karjalan kieli)).
Olonets kareler kalder sig for: Liüdi, liügi, livviköit (sproget: livvin kieli).
Talere af Lüdik-dialekten kalder sig: Lüüdiköit eller luudikoit (sproget: Lüüdi eller luudikiel).

Russiske navne: Kareli, karelskii.

Sprogfamilie: Finsk-ugrisk: østersøfinsk.

Dialekter (med nye egne litteratursprog): Dvina karelsk (Hvidesøkarelsk, på finsk: Vienankarjala) eller Nordkarelsk, Sydkarelsk, Olonets karelsk, (på finsk aunus eller aunuksenkarjala).
Lüdisk er en overgangsdialekt mellem karelsk og vepsisk.

Karelsk som eget sprog må ikke blandes sammen med de karelske dialekter af finsk, som tales i provinsen Savo og det sydøstlige Finland samt i de afgrænsende dele af det tidligere Finsk-Karelen, som annekteredes af Sovjetunionen efter anden verdenskrig.

Hvor mange er de: I alt ca. 131.000 (1989), hvoraf ca. 48 % taler deres modersmål. (Dog betragter 90 % af børnene under 10 år russisk som modersmålet.) De ca. 80.000 (1989) kareler i den Kareliske republik, Nordvestrusland, udgør i dag kun 10 % af befolkningen dér. Andre grupper af kareler bor i Tver-regionen vest for Moskva, Sankt Petersborg og andre områder.
Flere hundredtusinde kareler flygtede eller blev fordrevet til Finland i slutning af anden verdenskrig. De og deres efterkommere taler for det meste finsk.

Hvor bor de: Karelerne udgør den oprindelige østersøfinske gruppe mellem Ladoga- og Onega-søen. Karelia nævnes først i skandinaviske kilder i det 8. århundrede og karelere i russiske kronikker i midten af det 12. århundrede.

Digtet Kalevala, som stammer fra Karelien, har inspireret mange kunstnere. Her kunstneren Gallen Kallelas gengivelse af vismanden Väinämöinen, som vil forgribe sig på nymfen Aino.

Historie: Efter den finsk-russiske vinterkrig i 1940, blev Karelen en fuldgyldig unionsrepublik i Sovjetunionen. Under anden verdenskrig - i årene 1941-1944 - besatte den finske hær en stor del af Karelen og finsk blev officielt sprog; også efter at Sovjetunionen havde generobret Karelen. Først i 1956 blev den Karelo-Finske Republik opløst og igen erstattet med den Karelske ASSR. Siden har karelerne været underkastet en hurtig assimileringsproces med det russiske flertal.

I 1990 erklærede Karelen sig for en autonom republik inden for Sovjetunionen, og 1991 ændredes navnet til Republik Karelen. Karelsk og vepsisk erklæredes som officielle sprog og den nationale kultur genoplivedes.

Kulturel og social status: Karelernes traditionelle erhverv har været agerbrug (karakteriseret ved svedjebrug), fiskeri, jagt og træfældning. Endnu i det 19. århundredes anden halvdel levede de i storfamilier med 25-30 personer. Storindustrier etableredes først under sovjetsystemet. Den tilflyttende russisktalende arbejdskraft gjorde karelerne til en minoritet i deres eget land.

Karelerne ejer en meget rig folkloristisk arv, der er blevet bevaret længere og i mere oprindelig stand end hvad angår andre østersøfinske stammer. Verdenskendt er det finske nationalepos Kalevala, hvis sange for hovedparten indsamledes i Karelen (i det 19. århundrede af den svensk-finske læge Elias Lönnrot).

Efter perestrojkaen ændredes det karelske sprogs nedgang og entusiastiske genoplivelsesforsøg satte ind, styret af det Karelske Folks Forbund (Karjalan Rahvahan Liitto). Siden 1989 er karelsk blevet undervisningssprog i flere skoler. Petrosavodsk (Petroskoi) Universitet oprettede seminarer for lærere i karelsk og vepsisk. I midten af 1990'erne påbegyndtes forsøgsvis publikationen af en Olonets-karelsk avis Oma Mua (Vort land) i det latinske alfabet.

Det tidligere kommunistblad Punalippu (Det Røde Flag) erstattedes med tidsskriftet Karjala (Karelen), som er overvejende finsksproget, men ligeledes publicerer bidrag af karelske og vepsiske forfattere og digtere. Der blev startet karelsksprogede radio- og fjernsynsudsendelser.
I 1991, ved den Karelske Kongres i Aunus, udarbejdedes et lovforslag til etablering af uafhængige karelske områder (og et vepsisk område) inden for republikken for at bevare det karelske sprog og den karelske kultur.

Karelsk bryllup