Korjakisk kvinde i traditionel dragt

Folk: Korjaker.

Egen betegnelse: Korjakerne har to betegnelser for sig selv. De nomadiserende renhyrdegrupper kaldte sig: chavchuvens (renfolket), de fastboende grupper, som bor ved kysten, kaldte sig for "nimilany" (fastboende). Fællesnavnet korjaker stammer fra: khora, der betyder rensdyr. Oprindelig var det nabofolkene, der først brugte frasen korjaker og senere populariserede russerne talemåden.

Undergrupper: Nymylans, Chavchuvens.

Sprogfamilie: Tjuktji-Kamtjatka sproggruppen som er en del af den paleo-asiatisk sproggruppe.

Sproget tales af: ca. 50 %

Hvor mange er de: ca. 9.500

Hvor bor de: Korjakerne er bosat i det nordøstlige Sibirien, på den nordlige del af Kamtjatka og det tilgrænsende fastland fra Taigonos halvøen til Beringhavet svarene til: Koryak autonomous okrug, Kamtjatka oblast, Chukchi autonomous okrug, Evenkiya, Magadan oblast.

Korjakisk jæger

Kulturel og social status: Oprindelig ernærede korjakerne sig ved jagt og fiskeri samt rendrift, der blev udviklet mellem det 11. og 16. årh.. Koloniseringen begyndte omkring 1642. Kontakten til russerne medførte store problemer for korjakerne. Kopper og influenza spredtes hurtigt og befolkningen, der ingen immunforsvar havde over for de nye sygdomme, døde i et stort antal. Alkoholisme blev hurtigt et problem, fordi de russiske handelsmænd ofte brugte alkohol som et billigt betalingsmiddel. Sovjetmagten oprettede de første kollektivfarme hos korjakerne i 1929. De fastboende korjaker blev først kollektiviserede, medens det var vanskeligere at kollektivisere rendrift-korjakerne. I 1932 startede den kampagne, der skulle effektivisere kollektiviseringsprocessen blandt renhyrderne. Dette førte til et sammenstød mellem korjakerne og sovjetstaten. Flere rendrift korjaker valgte at slagte dyrene frem for at give dem til statskollektiverne. På kun 4 år faldt ren-populationen med 50 %.