Shamankvinden Etjika belønner ånderne ved at ryge sit hjemmedyrkede tobak på en af sine mange piber. Foto: Nina Meschtyb

Folk: Nanajer ( stedets folk )

Undergrupper: Kile, akani, heden

Historiske navne: Goldere

Sprogfamilie: Manchu-tungusiske

Dialekter: Øvre-amur og nedre-amur

Hvor mange er de: Ca. 10.000 på den russiske side af grænsen og ca. 1.500 på den kinesiske side.

Hvor bor de: Nanajerne bor i den østlige del af Amur floddalen og langs med floderne Ussur og Girin. Der lever også nanajer på den kinesiske side af grænsen ved Sungar floden.

Arsenjevs berømte bog, som findes på dansk, beskrives mødet med en nanajisk jæger. I bogen kaldes nanajerne golder), Derzu Ursula ( Den japanske instruktør Kurosawa filmatiserede Arsenjevs bog. Filmens hovedperson er den goldiske (nanajiske)jæger, Derzu Ursala)

Historie: Nanajernes tidligste historie bærer præg af deres bosættelsers beliggenhed mellem Kina (Manchuriet) og det fremvoksende russiske imperium. Begge supermagter forsøgte igennem historien at gøre sig gældende i området. Nanajerne fik forskellige påvirkninger fra russisk og kinesisk kultur. Oprindelig ernærede nanajerne sig ved jagt og fiskeri. Man fulgte en års-cyklus, hvor man udnyttede forskellige fiskearter på forskellige årstider, ligesom man om vinteren jagede for at erhverve pelsværk og om sommeren jagede for at få kød. I 1858 blev store dele af Amurlandet russisk, og dette medførte dramatiske forandringer. Russerne iværksatte en massemigration af etniske russere, hvorved mange nanajere blev fordrevet fra deres traditionelle fiskepladser. Nanajernes patriarkalske klansystem blev efterhånden nedbrudt og delvis erstattet med territorielle fællesskaber – landsbyer. De første kollektivbrug blev dannet i 1930 og befolkningen blev koncentreret i tæt befolkede områder. Store dele af befolkningen kunne ikke længere ernære sig ved jagt og fiskeri, og kollektivbrugene satsede derfor på landbrug og dyreavl. I 1930erne fik nanajerne et fælles skriftsprog, hvilket har været med til at skabe en national nanajisk identitet. Samtidig blev russisk indført i skolerne og i dag taler kun omkring 40% af nanajerne deres modersmål. I 2002 tog nanajer på den russiske og kinesiske side af grænsen initiativet til et kultursamarbejde og et historisk møde mellem de to grupper fandt sted i den kinesiske by Tongjiang.

Yulya-halat Nanajerne er berømte for de flotte mønstre i deres dragter. Foto: Nina Meschtyb

Miljøproblemer: Vandet i Amurfloden og dens bifloder er kraftigt forurenet af industrielt udslip, og som en følge af dette er fiskebestanden for hurtig nedadgående. Nogle steder indeholder vandet 13 gange det tilladte indhold af fenol. Fenol er et giftigt stof, som kan forgifte fisk, alger og bakterier og bevirke lever- og nyreskader på mennesker.