NIVKHER

Eget navn: Nivkh og på Sakhalin  N'ivhgn-N'igvn som betyder: “menneske”.

Historiske navne: Gilyak, Giljaker.

Russisk navne: Nivkhi, Nivkhskiy.

Sprogfamilie: Palio asiatisk.

Dialekter: Amur, Øst Sakhalin og Nord Sakhalin.

Religion: Synkretisme i form af en sammenblanding af oprindelige trosforestillinger og kristendom. Nivkhernes oprindelige tro indebar troen på åndekræfter i naturen og muligheden for at kommunikere med dem. Religiøse eksperter, shamanerne, var bindeledet mellem denne verden og åndernes verden. Blandt de mange religiøse fester spillede bjørnefesten en dominerende rolle.

Nivkherne er dygtige kunsthåndværkere. Her et ca. 100 år gammelt træfad.

Hvor bor de: Ved folketællingen i 1989 var der 4631 nivher, hvoraf 2008 boede på Sakhalin øen og 2386 boede i Khabarovsk regionen ved den nedre Amur flod.

Sprog: Nivkhisk og russisk. I dag er der kun omkring 500 voksne, som taler nivkhisk; det giver dog noget håb for sproget, at der nu undervises i skolerne f.eks. undervises der i nivhisk 2 gange om ugen i landsbyen Chir-Unvd, da den hollandske jurnalist Petra Wijnsema besøgte landsbyen i 2001 Se: (http://petra.wijnsema.nl/pictures/native_people.htm)

Helbred: Gennemsnits levealderen for mænd er 50 år. Spørger man befolkningen får man at vide, at den hyppigste dødsårsag er cancer og dernæst vodka dvs. alkohol relaterede sygdomme (Kilde: статья // №14 (14), 6 сентября 2007)

Historie: Nivkherne er direkte efterkommere efter områdets ældste befolkning og de deler mange træk med de omkringboende folkeslag. Deres oprindelige erhverv var jagt og fiskeri især på havpattedyr såsom sæler. Indsamling af svampe og bær var ligeledes vigtig. I dag ernærer de sig hovedsaglig gennem fiskeri og indsamling af skovens produkter.  Allerede i det 14. århundrede kom russerne og i det 17. århundrede blev nivkhernes landområder indlemmet i det kejserlige russiske imperium. Efter revolutionen i 1917 oprettede Sovjetstyret flere ”kultur baser” på Sakhalin; som bestod af komplekse institutioner der varetog: økonomi, uddannelse, medicin og hospitalsvæsen, veterinær virksomhed og forskning (humaniora og naturvidenskabelig). I 1925 var der etableret 3 kultur baser på Sakhalin. Dette indebar bl.a., at alle børn skulle gennemgå en formel skoleuddannelse og dertil blev børnene indkvarteret på kostskoler. For mange af urfolkene blev dette oplevet som et brud med den traditionelle livsstil; men andre oplevede skolerne som en ny mulighed for bedre livskvalitet. Op gennem 50erne og 60erne centraliseredes befolkningen i større byer og Statsbrug. Gennem denne proces forsvandt mange sædvaner og normer, som havde været kultur bærer gennem århundreder og nye kom til, således at den nivkhiske identitet på mange måder var lige intakt.

Under Sovjettiden udvikledes der en egen urfolks intelligentsia (forfattere, intellektuelle, kunstnere), som indbefattede promenente personer så som forfatteren og aktivisten V.M. Sangi og G.A. Otaina og etnografen Ch. Taksami.

Nivkher laver vejspærring under en aktion imod anlægsarbejde i forbindelse med olie og gas udvinding i området. På banneret står: ”Jeg er ikke nogen gæst her. Jeg er den tilbagevendte søn. Alt her er for mig velsignet og helligt”.

Miljøproblemer: Gigantiske olieborings projekter er igangsat i havet udfor østkysten i det nordlige Sakhalin under navnet Sakhalin-1 og Sakhalin-2. Exxon står sammen med Shell for udvindingen. Fra og med januar 2005 indledte nivkherne en protest aktion imod olieboringerne; hvori de forlanger, at der tages særlige hensyn til urfolkenes afhængighed af havet. Endvidere kræver de, at der bliver udarbejdet en rapport over de miljøpåvirkninger som Sakhalin-1 og Sakhalin-2 vil føre med sig og hvilke konsekvenser det vil få for urfolkene. Hertil kommer rørledninger, der skal lede olie og gas tværs igennem Sakhalin øen. Rørledningerne vil skære gennem 1103 floder og afskære laksen på dens vej til gydepladserne. Vilde dyr og tamrenernes migrations ruter vil flere steder blive afskåret. Olieledningen kommer til at ligge i et jordskælvs område og lokalbefolkningen frygter derfor for kommende miljøkatastrofer.  

Det er ikke kun miljøødelæggelser, vi ser som konsekvens af rørledningerne men også kulturødelæggelser, f.eks. har et af de firmaer, der arbejder på rørledningen bygget et varehus ovenpå en gammel begravelses plads, som urfolkene regner for hellig.

Sakhalins Regionale Museum etnografiske beskrivelse af urfolkene (på engelsk) Se: http://museum.sakh.com/eng/10.shtml

Bøger til Natbordet:

Lev Iakovlevich Shternberg: “The Social Organization of the Gilyak (Anthropological Papers of the American Museum of Natural History).” 1999.

Johanna Mattissen: “Dependent-Head Synthesis in Nivkh: A Contribution to a Typology of Polysynthesis (Typological Studies in Language).” John Benjamins Publishing Co (February 2004).

Anton Chekhov: “Sakhalin Island”. Oneworld Classics. 2007.

Henry Lansdell: “ Gennem Sibirien” . 1883. ( Indeholder et helt kapitel om giljakerne/ Nivkherne)

Josh Newell: ” The Russian Far East”. Daniel & Daniel, Publisher, Inc. McKinleyville, California 2004. Side: 374- 414. ( Giver en god beskrivelse af landets geografi, økologi, flora og fauna samt befolknings grupper)

Kira Van Deusen: ”The Flying Tiger”. McGill-Queen´s Universiry Press. 2001. (Side: 58-70. Myter og fortællinger om nivkherne)