Samer
 |
|
Rengærde i Krasnasheljie |
Eget navn:
Saam.
Historiske
navne: Lapper, østlige eller Kola-samer.
Russiske navne:
Saami, samskij, tidligere lopari.
Sprogfamilie:
Finsk-ugrisk.
Dialekter:
Kildin, Skolt, Akkala, Ter.
Sproget tales af
ca. 800-900 personer.
Hvor mange er
de/Hvor bor de: Ca. 2400 i hele Rusland, de fleste på
Koalahalvøen (Murmansk Region) og her især i Lovozero (samisk:
Lujavr). Samerne udgør kun 0,15 % af Kola halvøens ca. 1,2 mio.
indbyggere. Nogle af de russiske samer: skolt-samerne forblev på den
finske side ved Sevettijärvi, da Petsamo-området blev tildelt
Sovjetunionen efter anden verdenskrig.
Organisationer:
OOSMO, Sámi Public Organisation of the Murmansk
Region. Arbejder med sprog-, kultur- og miljøbevaring.
Kolasamernes
Organisation, dannet 1989/90 i Murmansk.
NKA er
demokratisk valgte råd, som ifølge russisk lovgivning har beføjelser
til at varetage visse anliggender for nationale grupperinger. Alle
samer kan stemme til NKA valgene. Ligesom disse valg er opslået og
annonceret i forvejen. I dag findes der 2 NKA:
Nationalt
Kulturel Autonomi (NKA ) Lovozero kommune. Rådsformand: Andrej
Saharov. Næstformand Julija Chuprova.
Nationalt
Kulturel Autonomi (NKA) Monchegorsk kommune. Rådsformand: Vera
Pepina. Næstformand: Andrej Danilov.
 |
|
Fra
venstre Jilija Chuprova, næstformand i NKA Lovozero, Andrej
Sakharov, formand for NKA Lovozero |
Historie:
Kolasamerne danner den østligste gren af samefolket, der ellers bor
i det nordlige Norge, Sverige og Finland (Sápmi). Ifølge den nyeste
forskning repræsenterer samerne - sammen med de øvrige finsk-ugriske
folk - Europas urbefolkning.
Indvandringen til
Kola halvøen er sket for flere tusinde år siden. I det 9. århundrede
skriver Ottar Viking for første gang om terfinnerne på halvøen. Og i
det 12. århundrede beskriver Saxo Grammaticus samerne som dygtige
bueskytter, skiløbere, shamaner og spåmænd.
Russerne
koloniserede Kola halvøen fra det 13. århundrede med hjælp af
ortodokse missionærer, der kristnede samerne og byggede klostre. Til
tider blev samerne beskattet samtidigt af såvel Karelen, Novgorod og
Danmark-Norge.
Traditionelt var
samerne hovedsageligt jægere og fiskere, hvor hver familie havde
sine afgrænsede fangstområder langs vandløbene om sommeren. Om
vinteren samledes hele storslægter, siid, i faste byer, talv-siid.
Rensdyr holdtes kun i små, løsgående flokke indtil i slutning af
1800-tallet, hvor komier og nenetserne indvandrede til halvøen med
store flokke og introducerede stordriften. Ved kysten havde fangst
af sæl, hvalros og fisk en vis betydning; skind, olie og elfenben
opkrævedes i skat af klostrene og senere, staten.
Fra 1868 blev
koloniseringen af Kola halvøen forceret af russerne; samerne blev et
mindretal, også gennem blandede ægteskaber med komier, nenetsere og
russere. Sovjetsystemet indførtes på Kola i 1924 med oprettelsen af
landsbysovjetten. Efter 1928 kollektiviseredes den hidtil private
rendrift i kolkhoser (private kollektiver) og senere i Sovkhoser
(Statsbrug). Samerne lærte for første gang at skrive deres eget
sprog med et latinsk alfabet; senere med kyriliske bogstaver. Lærere
i samisk uddannedes i trediverne på Murmansk Lærerkollegium.
Efter omlægningen
af rendriften i trediverne, blev centraliseringen af Kola halvøens
befolkning efter anden verdenskrig en anden stor trussel mod
samernes identitet. Flere kolkhoser blev slået sammen til store
statsbrug, sovkhoser, og en masseindvandring af industriarbejdere og
militærfolk til de nye bycentre fandt sted. Særlig i tresserne
tvangsforflyttedes kola samerne fra deres traditionelle landsbyer
til de nye centre, først og fremmest Lovozero-distriktet. Over 30
landsbyer afvikledes og lagdes øde. Voronja-siiden, hvis land
oversvømmedes af en nybygget kraftværksopdæmning, flyttedes til en
boligblok af samme navn i Lovozero by.
Efter
Sovjetunionen blev opløst ved et politisk dekret i 1991 og den derpå
følgende økonomiske depression opstod store sociale omvæltninger på
Kola halvøen såvel som andre steder i Rusland. Statsbrugene blev
enten nedlagt eller overgik til private kooperativer.
Samtidig med
nedlæggelsen af statsbrugene brød den statssubsidierede
infrastruktur sammen hvilket betød at de landlige områder blev
yderligere isoleret med yderligere fattigdomsudvikling til følge.
Medbestemmelse,
indflydelse, social og sundhedsmæssig sikring, kulturelle
rettigheder var intimt knyttet til medlemskabet i statsbrugene. Ved
nedlæggelsen af disse opstod et tomrum, hvor den enkeltes
rettigheder og sikring var truet og det blev alles kamp mod alle
 |
|
Lovozero Kolasamernes ”hovedstad” |
I denne proces
var det ikke alt, der var lige gennemskueligt, og en morgen vågnede
samerne i Lovozero kommune op til en mareridts lignende situation.
Det tidligere statsbrug Thundra var nu blevet til kooperativet
Thundra, som blev styret af en korrupt ledelse og ingen anede
hvordan regnskaberne så ud. Kooperativet Thundra ejer flere
produktions anlæg og forretninger i byen og beskæftiger så godt som
alle. Ligeledes er rendriften på Thundras hænder. Rendriften er
organiseret i 10 brigader, hvor majoriteten af arbejdskraften er
samisk. Mange samiske familier har nogle private rener, som går
sammen med kooperativets renflokke. For det første skal de betale
for at have disse dyr i flokkene og for det andet bestemmer Thundra
hvornår og hvor mange, der skal slagtes af de private rener. Når de
private rener bliver solgt til slagteriet får ejerne ingen penge for
skind og horn produkter, men udelukkende for kødet. Det er heller
ikke altid kooperativet har råd til at udbetale lønninger. I stedet
kan samerne handle i kooporativets butikker på klods og i stedet for
løn har mange opbygget en gæld. Denne udvikling kan mærkes på andre
områder end den direkte økonomiske. Førhen havde renhyrderne den
højeste status i samfundet, det var dem der oppebar samfundets
økonomi. I dag er der ingen, der vil være renhyrde – de har den
laveste sociale status.
Som en
modreaktion har flere familier oprettet obschinaer, som på sigt skal
arbejde med rendrift efter skandinavisk mønster og ligeledes
varetage, fiskeri, jagt og indtægter fra turisme.
Andre steder som
f.eks. Jona er økonomien fuldstændig kollapset og byen oplever en
nærmest 100 % arbejdsløshed. I Sovjettiden var Jona meget attraktiv
og folk stod skrevet op i mange år for at blive medlemmer af
Statsbruget.
Den overordnede
økonomi på Kola halvøen er minedrift og også her, har der været
problemer efter Sovjet samfundets opløsning. Kun langsomt er
økonomien ved at komme til kræfter igen og i den proces er der ingen
særlige hensyn til urfolkenes situation.
Miljøproblemer:
Hele Kola halvøen har store miljøproblemer på grund af
koncentrationen af forurenende storindustrier og militæranlæg, inkl.
atomubådsflåden og deres radioaktive affald.
Severonikel i
Monchegorsk (nikkel, kobber og kobolt) og Nikel i Petsamo-området
blæser svovldioxid og tungmetaller ud i miljøet og ind i nabolandene
Norge og Finland. Byggeri af veje og infrastruktur for prospektering
af mineraler og minedrift kan afskære renernes ældgamle
vandringsveje. I 1998 lykkedes det at afværge et sådan projekt af
den internationale koncern Voronye Minerals i Lovozero-distriktet
ved lokale og internationale protester.
I 2008 begyndte
det Canadiske mineselskab Barigold at udvinde platin og guld syd for
samernes hellige sø Seidjavri og der rapporteres allerede om store
forstyrrelser for dyrelivet.
Eksempler på
Kildin samisk
Rener:
Nyfødt kalv: Vus
eller Vueza.
6 mdr. gammel
kalv: Tjepark.
8-9 mdr. gammel
kalv: Luhpel.
1-årig gammel
kalv: Tjirmah.
1.1/2-årig gammel
hanren: Orjeh.
1.1/2-årig gammel
hunren: Vujal.
2-årig voksen
hanren: Vubers´ sarvjes.
2-årig voksen
hunren: Alt.
Kastreret ren og
trækren (køreren): Jer´k´.
Bær:
Multebær: lum´
eller lueman.
Blåbær: Sar´
Tyttebær: Jøng.
Sortebær:
Chumnesh.
Kilde:
Boris Julin, Lovozero/ Lujárvi. Transskription til skandinavisk:
Svetlana Sedneva, Murmansk.
Bøger til natbordet:
N.N. Volkov:”The Russian Sami” Historical
Etnographic Essays. Chief-editores: Lars-Nila Lasko and Chuner
Taksami. Nordic Sami Institute. Diedut 2/1996.
Michal P. Robinson & Karim Aly S.Karim:”Sami
Potatoes”.Bayeux 1998.
Roger Took:” Running With Reindeer – Encounters
in Russian Lapland. John Murray 2003.
Надежда
Большакова: Жизнь Обычаи и Мифы Кольских Саамов Впрошлом и
Настоящем. Мурманское Книжное Издательство 2005.
|