Samer
   Rengærde i Krasnasheljie

Eget navn: Saam.

Historiske navne: Lapper, østlige eller Kola-samer. 

Russiske navne: Saami, samskij, tidligere lopari.

Sprogfamilie: Finsk-ugrisk.

Dialekter: Kildin, Skolt, Akkala, Ter.

Sproget tales af ca. 800-900 personer. 

Hvor mange er de/Hvor bor de: Ca. 2400 i hele Rusland, de fleste på Koalahalvøen (Murmansk Region) og her især i Lovozero (samisk: Lujavr). Samerne udgør kun 0,15 % af Kola halvøens ca. 1,2 mio. indbyggere. Nogle af de russiske samer: skolt-samerne forblev på den finske side ved Sevettijärvi, da Petsamo-området blev tildelt Sovjetunionen efter anden verdenskrig.

Organisationer:

OOSMO, Sámi Public Organisation of the Murmansk Region. Arbejder med sprog-, kultur- og miljøbevaring.

Kolasamernes Organisation, dannet 1989/90 i Murmansk.

NKA er demokratisk valgte råd, som ifølge russisk lovgivning har beføjelser til at varetage visse anliggender for nationale grupperinger. Alle samer kan stemme til NKA valgene. Ligesom disse valg er opslået og annonceret i forvejen. I dag findes der 2 NKA:

Nationalt Kulturel Autonomi (NKA ) Lovozero kommune. Rådsformand: Andrej Saharov. Næstformand Julija Chuprova.

Nationalt Kulturel Autonomi (NKA) Monchegorsk kommune. Rådsformand: Vera Pepina. Næstformand: Andrej Danilov.

    Fra venstre Jilija Chuprova, næstformand i NKA Lovozero, Andrej Sakharov, formand for NKA    Lovozero

Historie: Kolasamerne danner den østligste gren af samefolket, der ellers bor i det nordlige Norge, Sverige og Finland (Sápmi). Ifølge den nyeste forskning repræsenterer samerne - sammen med de øvrige finsk-ugriske folk - Europas urbefolkning.

Indvandringen til Kola halvøen er sket for flere tusinde år siden. I det 9. århundrede skriver Ottar Viking for første gang om terfinnerne på halvøen. Og i det 12. århundrede beskriver Saxo Grammaticus samerne som dygtige bueskytter, skiløbere, shamaner og spåmænd.

Russerne koloniserede Kola halvøen fra det 13. århundrede med hjælp af ortodokse missionærer, der kristnede samerne og byggede klostre. Til tider blev samerne beskattet samtidigt af såvel Karelen, Novgorod og Danmark-Norge.

Traditionelt var samerne hovedsageligt jægere og fiskere, hvor hver familie havde sine afgrænsede fangstområder langs vandløbene om sommeren. Om vinteren samledes hele storslægter, siid, i faste byer, talv-siid. Rensdyr holdtes kun i små, løsgående flokke indtil i slutning af 1800-tallet, hvor komier og nenetserne indvandrede til halvøen med store flokke og introducerede stordriften. Ved kysten havde fangst af sæl, hvalros og fisk en vis betydning; skind, olie og elfenben opkrævedes i skat af klostrene og senere, staten.

Fra 1868 blev koloniseringen af Kola halvøen forceret af russerne; samerne blev et mindretal, også gennem blandede ægteskaber med komier, nenetsere og russere. Sovjetsystemet indførtes på Kola i 1924 med oprettelsen af landsbysovjetten. Efter 1928 kollektiviseredes den hidtil private rendrift i kolkhoser (private kollektiver) og senere i Sovkhoser (Statsbrug). Samerne lærte for første gang at skrive deres eget sprog med et latinsk alfabet; senere med kyriliske bogstaver. Lærere i samisk uddannedes i trediverne på Murmansk Lærerkollegium.

Efter omlægningen af rendriften i trediverne, blev centraliseringen af Kola halvøens befolkning efter anden verdenskrig en anden stor trussel mod samernes identitet. Flere kolkhoser blev slået sammen til store statsbrug, sovkhoser, og en masseindvandring af industriarbejdere og militærfolk til de nye bycentre fandt sted. Særlig i tresserne tvangsforflyttedes kola samerne fra deres traditionelle landsbyer til de nye centre, først og fremmest Lovozero-distriktet. Over 30 landsbyer afvikledes og lagdes øde. Voronja-siiden, hvis land oversvømmedes af en nybygget kraftværksopdæmning, flyttedes til en boligblok af samme navn i Lovozero by.

Efter Sovjetunionen blev opløst ved et politisk dekret i 1991 og den derpå følgende økonomiske depression opstod store sociale omvæltninger på Kola halvøen såvel som andre steder i Rusland. Statsbrugene blev enten nedlagt eller overgik til private kooperativer.

Samtidig med nedlæggelsen af statsbrugene brød den statssubsidierede infrastruktur sammen hvilket betød at de landlige områder blev yderligere isoleret med yderligere fattigdomsudvikling til følge.

Medbestemmelse, indflydelse, social og sundhedsmæssig sikring, kulturelle rettigheder var intimt knyttet til medlemskabet i statsbrugene. Ved nedlæggelsen af disse opstod et tomrum, hvor den enkeltes rettigheder og sikring var truet og det blev alles kamp mod alle

    Lovozero Kolasamernes ”hovedstad”

I denne proces var det ikke alt, der var lige gennemskueligt, og en morgen vågnede samerne i Lovozero kommune op til en mareridts lignende situation. Det tidligere statsbrug Thundra var nu blevet til kooperativet Thundra, som blev styret af en korrupt ledelse og ingen anede hvordan regnskaberne så ud. Kooperativet Thundra ejer flere produktions anlæg og forretninger i byen og beskæftiger så godt som alle. Ligeledes er rendriften på Thundras hænder. Rendriften er organiseret i 10 brigader, hvor majoriteten af arbejdskraften er samisk. Mange samiske familier har nogle private rener, som går sammen med kooperativets renflokke. For det første skal de betale for at have disse dyr i flokkene og for det andet bestemmer Thundra hvornår og hvor mange, der skal slagtes af de private rener. Når de private rener bliver solgt til slagteriet får ejerne ingen penge for skind og horn produkter, men udelukkende for kødet. Det er heller ikke altid kooperativet har råd til at udbetale lønninger. I stedet kan samerne handle i kooporativets butikker på klods og i stedet for løn har mange opbygget en gæld. Denne udvikling kan mærkes på andre områder end den direkte økonomiske. Førhen havde renhyrderne den højeste status i samfundet, det var dem der oppebar samfundets økonomi. I dag er der ingen, der vil være renhyrde – de har den laveste sociale status.

Som en modreaktion har flere familier oprettet obschinaer, som på sigt skal arbejde med rendrift efter skandinavisk mønster og ligeledes varetage, fiskeri, jagt og indtægter fra turisme.

Andre steder som f.eks. Jona er økonomien fuldstændig kollapset og byen oplever en nærmest 100 % arbejdsløshed. I Sovjettiden var Jona meget attraktiv og folk stod skrevet op i mange år for at blive medlemmer af Statsbruget.

Den overordnede økonomi på Kola halvøen er minedrift og også her, har der været problemer efter Sovjet samfundets opløsning. Kun langsomt er økonomien ved at komme til kræfter igen og i den proces er der ingen særlige hensyn til urfolkenes situation.  

Miljøproblemer: Hele Kola halvøen har store miljøproblemer på grund af koncentrationen af forurenende storindustrier og militæranlæg, inkl. atomubådsflåden og deres radioaktive affald.

Severonikel i Monchegorsk (nikkel, kobber og kobolt) og Nikel i Petsamo-området blæser svovldioxid og tungmetaller ud i miljøet og ind i nabolandene Norge og Finland. Byggeri af veje og infrastruktur for prospektering af mineraler og minedrift kan afskære renernes ældgamle vandringsveje. I 1998 lykkedes det at afværge et sådan projekt af den internationale koncern Voronye Minerals i Lovozero-distriktet ved lokale og internationale protester.

I 2008 begyndte det Canadiske mineselskab Barigold at udvinde platin og guld syd for samernes hellige sø Seidjavri og der rapporteres allerede om store forstyrrelser for dyrelivet.

Eksempler på Kildin samisk 

Rener:

Nyfødt kalv: Vus eller Vueza.

6 mdr. gammel kalv: Tjepark.

8-9 mdr. gammel kalv: Luhpel.

1-årig gammel kalv: Tjirmah.

1.1/2-årig gammel hanren: Orjeh.

1.1/2-årig gammel hunren: Vujal.

2-årig voksen hanren: Vubers´ sarvjes.

2-årig voksen hunren: Alt.

Kastreret ren og trækren (køreren): Jer´k´.

Bær:

Multebær: lum´ eller lueman.

Blåbær: Sar´

Tyttebær: Jøng.

Sortebær: Chumnesh.

Kilde: Boris Julin, Lovozero/ Lujárvi. Transskription til skandinavisk: Svetlana Sedneva, Murmansk.

Bøger til natbordet:

N.N. Volkov:”The Russian Sami” Historical Etnographic Essays. Chief-editores: Lars-Nila Lasko and Chuner Taksami. Nordic Sami Institute. Diedut 2/1996. 

Michal P. Robinson & Karim Aly S.Karim:”Sami Potatoes”.Bayeux 1998.

Roger Took:” Running With Reindeer – Encounters in Russian Lapland. John Murray 2003.

Надежда Большакова:  Жизнь Обычаи и Мифы Кольских Саамов Впрошлом и Настоящем. Мурманское Книжное Издательство 2005.