Folk: Sjorer

Egen betegnelse: Sjorer opkaldte sig selv efter det geografiske område, hvor de boede, f. eks Kondym chony: folket ved Kondoma floden. Eller man gik under forskellige klannavne så som: Koba, Karga, Aba eller Sjorer. Sjorer var det klannavn, som var bedst kendte i den russiske administration, så da sjorer i 1925 fik status som egen national gruppe, brugte man klannavnet sjorer for hele folket.

Historiske navne: Tadar, sjorertsy, sjorerkiy.

Undergrupper: Nordlig og sydlig gruppe.

Sprogfamilie: Altai tyrkisk gruppe.

Sproget tales af: Ca. 45%

Hvor mange er de: 15700.

Hvor bor de: De sydlige sjorer bor i Sibirien, i det nordlige Altai og Kuznetsk-Alatau ved Kondoma floden. De sydlige sjorer grænser op til Khakass autonome provins og Altai bjergene. De nordlige sjorers bosættelsesområde er Chuvashka.

Historie: I begyndelsen af det 20. århundrede overgik mange sjorer, fra at have levet af jagt, til landbrug. Al jord tilhørte staten dvs. Zaren. Efter sovjetstyrets overtagelse af staten, påbegyndes den industrielle udvikling hos sjorerne. Kul udvinding, bygning af fabrikker og anlæggelsen af miner førte til masse indvandring. De sydlige sjorer, hvor mange stadig ernærede sig af jagt, blev kollektiviseret, hvilket aldrig rigtig lykkedes i dette område. Følgen blev en lav produktion og dårlig økonomi.

I 1929 fik sjorerne deres egen nationale region, men allerede i 1939 blev denne nedlagt igen.

Kulturel og social status: Sjorernes etniske identitet har længe været på retur. De sidste par år har, der derimod været, en fornyet interesse for egen kultur og sprog og sjorerne har markeret sig som etnopolitisk aktive på statsplan.