Udegerne
Udeger
Pavel Sulyandziga vicepræsident i RAIPON

Folk: Udeger.

Egen betegnelse: Udee, uddee, udehe.

Historiske navne: Orochon, Tas

Sprogfamilie: Tunguso-mandchurian sproggruppe.

Sproget tales af: Ca. 22% og der findes 3 dialekter. I dag undervises der i udegernes eget sprog i nogle skoler, men alligevel har udegernes sprog en lav status sammenlignet med russisk. Der findes kun en udeger forfatter, som er rimelig kendt, nemlig Djansi Kimonko.

Hvor mange er de: Ca. 1.900.

Hvor bor de: Udegerne er spredt over et stort område i Khabarovsk-regionen og den ussuriske taiga i den nordlige del af Primorye-regionen.

Historie: Udegerenes landområde blev inddraget i Rusland i 1860 . Først koloniserede russerne distriktet med straffefanger, som ved at slå sig ned her fik formildende straffe, og omkring 1883 begyndte russiske bønder at slå sig ned her. Efter anlæggelsen af den transsibiriske jernbane i 1907 kom der rigtig gang i indflytningen af russere og ukrainere , som ødelagde jagtområderne og fik mange udegere til at flytte. Udegerne levede med en mobil livsstil, men i 1930erne kom tvangskoloniseringen også til dem, og de blev tvunget ind i en mere stationær livsstil. Omkring 1937 var kollektiviseringen gennemført. Under anden verdenskrig blev en del russisk industri flyttet til udegernes land og flere udegere blev ansat som industriarbejdere. Denne udvikling forsatte efter krigen og forårsagede et radikalt skift i den sociale struktur.

Udeger på tiger. Tigeren er udegernes totemdyr.
    Udeger på tiger. Tigeren er udegernes totemdyr.

Kulturel og social status: Oprindeligt boede udegerne spredt i adskilte familiegrupper. De flyttede ofte efter et rotationssystem, som var afpasset jagtmulighederne. Man jagede for at få kød og pelsværk samt horn, som blev solgt til kineserne. Indsamling af gensing i handelsøjemed var også en vigtig beskæftigelse især i Primorye-regionen

Udegernes trosforestillinger omfatter frit levende ånder i naturen. Tigeren og bjørnen er totemdyr, dvs. dyr som af forskellige grunde opfattes som hellige og man jager ikke disse dyr.

Ligesom mange af urfolkene i Rusland er udegernes sociale og økonomiske situation forfærdelig. Sproget og kulturen er døende. Mangelsygdomme og tuberkulose er udbredt.

Miljøproblemer: Skovning har været et stort problem især i Primorye-regionen og har ført til en udvandring fra dette område. Udegerne stoppede selv en truende skovning af deres land i området ved Bikin floden i 1992. Truslen kom fra et russisk-koreansk tømmerselskab. Udegernes landsbyråd udstationerede jægere som vagter i skoven. De ansatte en jurist, som skulle forsvare deres rettigheder, og demonstrerede uden for betydningsfulde regeringsbygninger. Det lykkedes udegerne at få støtte fra internationale NGOer og russiske aktivister . Alt dette førte til, at Bikin-dalens skovningsprogram er stillet i bero, indtil der forligger yderligere sociale og miljømæssige undersøgelser.