Voter

Ældre Votisk kvinde

Egne navne: Vadjalain, vaddalain, vadjakko (ental: en vot).
Maavätchi (det votiske folk).

Russisk navn: Vodskij.

Sprogfamilie: Finsk-ugrisk: østersøfinsk.

Egne betegnelser: Vadjaa cheeli, maacheeli.
Votisk tilhører den sydlige gruppe af de østersøfinske sprog og er nærmest beslægtet med estisk.

Dialekter: Vestlig - Kukkusi, som tales i byerne Vaipool og Kukkusi samt
østlig - Kreevi, som taltes i en votisk enklave i Letland indtil 1960'erne.

Hvor mange er de: 62 (1989), hvoraf ca. halvdelen taler modersmålet.

Hvor bor de: De bor i nogle få små indland-enklaver syd for den Finske Bugt.

Historie: Den første skriftlige meddelelse om voterne (fra den nordøstlige del) har vi fra det 11. århundrede fra Novgorod. Tidligere kaldte russerne de sydlige og nordvestlige voter samt alle østersøfinske folk for tsjuder. I middelalderens Livland kaldte man den nordvestlige del af republikken Novgorod for Watland og alle beslægtede folk dér for voter. Betegnelsen pagani Watlandiae (Watlands hedninge) dukker op i det 12. - 13. århundrede i den katolske kirkes berettelser.

Voterne er det ældste kendte folk i Ingermanland. I det første årtusind skilte de sig fra de nordlige estere, som forblev på den vestlige side af Narva-floden og Peipus-søen.
Forbindelsen kan bekræftes ved ligheden i de østlige og nordøstlige dialekter i Estland. De små votiske stammer dannede aldrig en egen nation og heller ikke et eget forvaltningsområde.

Sovjetstyret bragte radikale ændringer. De såkaldte "storbønder" eller kulakker deporteredes eller myrdedes, medens resten af landbefolkningen blev tvunget til at tilslutte sig kolkhoserne (kollektiver).
Under anden verdenskrig var Ingermanland en prominent krigsskueplads, især under Leningrads belejring. Under de tyske troppers tilbagetog i slutningen af krigen evakueredes en stor del af den finsk-ugriske befolkning til Finland, blandt dem de fleste voter. Efter fredsslutningen krævede Rusland dem tilbage. Nogle voter lykkedes det at flygte til Sverige og Estland, hvorimod de tilbagevendende blev spredt ud over hele Sovjetunionen, tillige til Centralasien. Først efter Stalins død (1953) kunne et antal voter efter 1956 vende hjem.

Kulturel og social status: Voterne har traditionelt været bønder og hyrder; i Vaipool-området var de også fiskere og sømænd. I de votiske byer fandtes altid en smed og skomager samt andet håndværk.