Yupik
Folk: Yupik Egen betegnelse: Yuhyt, Yupikhyt, yupik, eskimosy. Historiske navne: Fastboende tjuktere, onkilon, namoly, eskimo, asiatisk eskimo, yuity, yupik (i dag er betegnelsen eskimo almindeligt udbredt) Undergrupper: Sireniki, ungasiki (eller chaplin) og naukan.
Sprogfamilie: Eskimo-Aleut sproggruppen som er et paleo-asiatisk sprog. Sproget tales af: ca 51,6 % Hvor mange er de: I 1989 var der 1.718 personer. Historie: Efter sovjetstyrets oprettelse blev der indført kollektiver (kolkhoz) hos yupik-eskimoerne. Dette skete i 1931 og allerede i 1938 var 38% af yupik befolkningen medlemmer af et kollektiv. Udover fiskeri administrerede kollektiverne rendrift (med tjuktiske hyrder) og pelsjagt. Kvinderne blev organiseret i sy-brigader. Kollektiverne rådede over moderne teknologi, hvilket i og for sig var attraktivt for yupik-eskimoerne. Hvalfangst, der tidligere tog 3-4 dage, kunne nu ved hjælp af motorbåde gøres på 3-4 timer. Som et resultat af den "kolde krig" blev grænsen lukket mellem Tjukotka og Alaska i 1948. Det var ikke længere tilladt yupik-eksimoerne i de to lande at besøge hinanden. Først i 1988 blev grænsen genåbnet. I 1958 og 1971 blev flere yupik-eskimoer deporteret til indlandet. I dag er deres bygder domineret af immigranter. Det russiske sprog dominerer i skolerne, på hospitaler, i forretninger og på offentlige kontorer. Efter sovjetstyrets fald kollapsede mange af kollektiverne. I dag har man flere steder taget de "traditionelle" jagt og fangst teknikker i brug igen for overhovedet at kunne overleve i en tid, hvor hjælpen udefra er meget ustabil.
Miljøproblemer: I 1950-60erne udførte sovjetmagten atmosfæriske atombombe forsøg i området, hvilket har medført en høj grad af radioaktiv forurening. Som en følge af dette er immunforsvaret hos befolkningen generelt svækket og kroniske sygdomme er udbredt.
| ||||||
|
|
Bøger til natbordet:
